Delebiler i Aalborg - Teknisk ForvaltningAalborg Kommune05/01-2004 Tirsdag den 6. januar 2004, kl. 11.00 præsenterer direktør Alex Petersen, Hertz og rådmand Henrik Thomsen de første delebiler i Aalborg Kommune hos Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby. Delebilordningen er baseret på, at flere personer anvender de samme biler. Brugerne af ordningen betaler et medlemsgebyr, rådighedsbeløb pr. løbende time/døgn og ellers kun for det kørte antal kilometer. De store, faste udgifter - anskaffelse af bil, forsikringer, brændstof og vedligeholdelse - deles mellem brugerne og kanaliseres gennem Hertz Delebilen. Aalborg Kommune har gennem et udbud ønsket en erhvervsordning, hvor Teknisk Forvaltning om-lægger dele af tilsyns- og anden arbejdskørsel til delebiler. Allerede 6. januar 2004 indvies de første delebiler i Aalborg. Den første delebilplads indrettes på Stigsborg Brygge ved Teknisk Forvaltning. Med overgangen til brugen af delebiler som firmabiler viderefører Teknisk Forvaltning traditionen med miljøvenlig transport til arbejdskørsel. Teknisk Forvaltning går således i spidsen for ordningen med forventning om, at flere firmaer, institutioner og privatpersoner vil deltage i ordningen, med et bedre trafikmiljø og større mobilitet til følge. Herefter følger i april 2004 yderligere fire delebilpladser, samtidigt med at antallet af delebiler i Aalborg øges. En delebilplads tages i brug på Kompaktterminalen, når den åbner 4. april 2004 og dette er en del af EU-projektet VIVALDI. Selvbetjening I delebilsordningen betjener brugeren sig selv. Den ønskede bil bestilles via Internettet, adgang til bilen samt tænding sker ved hjælp af medlemskort og pinkode. Alt kan foretages døgnet rundt, så man ikke er begrænset af normale åbningstider. Bilerne står til rådighed hele døgnet, og kan bookes med 15 minutters varsel. Delebiler - en international succes Delebileordninger er et meget udbredt fænomen i landene omkring os, og med stor succes. De første delebilsordninger blev etableret i Schweiz i 1980´erne, og har siden bredt sig med succes til blandt andet Østrig, Tyskland og Holland. I dag findes der delebiler i mere end 550 byer i disse lande. Delebilsordninger startede som et grønt tiltag, og erfaringerne viser, at trafikintensiteten, parkerings-problematikken og kilometerforbrug nedsættes ved brug af delebiler. Undersøgelser viser, at hver delebil typisk erstatter 4-6 private biler, ligesom delebilordninger kan være med til at reducere antallet af firmabiler, eller udskyde anskaffelsen af en firmabil. Kom og hør mere om planerne for udbygning af delebilordningen i Aalborg Kommune og overvær den første prøvetur. |
||||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |